Letbane-underbetaling møder kritik fra rådhuset
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

Letbane-underbetaling møder kritik fra rådhuset

Udlændinge arbejder til uoverenskomstmæssig løn på letbanen i Odense, og det vil borgmesteren ikke finde sig i.

ODENSE: Flere udenlandske arbejdere på byggeriet af Odense Letbane har fået for lidt i løn, afslørede TV2 Fyn tidligere på ugen, og det får nu hårde ord med på vejen fra odenseanske politikere, der ellers har vedtaget, at Odense skal bygges på ordentlige vilkår. 

- Det er dybt kritisk, at der er nogen, der prøver at snyde os ved at snyde med løn- og arbejdsvilkår, så det skal der sættes benhårdt ind overfor. Det er også derfor, vi har brugt sociale klausuler og kædeansvar og krævet, at der skal være en kontrolindsats af Odense Letbane, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2 Fyn.

Det er kontrolbesøg fra fagforeningen 3F og Odense Kommunes kontrolenhed, som har afsløret en række tilfælde af social dumping på letbanebyggeriet. Ifølge 3F er der udenlandske medarbejdere, som har fået mellem 80 og 100 kr. i timen, hvor de reelt skulle have fået mindst 139 kr. i timen. 

Letbanearbejdet i Odense har været plaget arbejdsmarkeds-uoverensstemmelser gennem længere tid. I december og januar lå anlægsarbejdet stille på i en længere periode på grund af en konflikt mellem Odense Letbane og entreprenøren Barslund.

Det kom også frem kort før jul, at flere entreprenører på letbaneprojektet har været har tvister med letbanen undervejs i entreprenørarbejdet. Færdiggørelsen af det store infrastrukturprojekt står til at blive forsinket i mindst otte måneder, og det indebærer en ekstraregning på 180 mio. kr. til skatteyderne.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt