Letbanestrid i Odense kan ende i voldgiftsnævnet

KORT NYT19. DEC 2019 15.29

ODENSE: Den kommunalt ejede Odense Letbane har været i dialog med entreprenøren Barslund, der tidligere på måneden nedlagde arbejdet, omkring den økonomiske tvist, der ligger til grund for nedlæggelsen. Men parterne er ikke blevet enige på trods af en procesaftale, der ellers var færdigforhandlet i sidste uge. Derfor har letbanen sendt et varslingsbrev til entreprenøren.

Det opfordrer til at genoptage arbejdet senest 6. januar. Hvis ikke det sker, vil letbanen gå til voldgiftsnævnet, som har forskellige metoder til at bidrage til at løse konflikter i bygge- og anlægsbranchen. Hvis Barslund alligevel ikke genoptager arbejdet, er det letbanens opgave at sikre det. Derfor kan det betyde en ny entreprenør, siger direktør Mogens Hagelskær. 

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne vil genoptage seriøse drøftelser om de rejste krav med henblik på at få dem løst på den bedste måde for parterne og for projektet. Men det skal ske på en konstruktiv måde, og det kan kun ske, hvis Barslund genoptager arbejdet i fuldt omfang, siger letbanedirektøren.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt