
BRØNDERSLEV: 'Ågerrenter', sådan kalder borgmester i Brønderslev, Lene Hansen (S), de 12 pct., som staten forlanger af de fem nordjyske kommuner: Brønderslev, Jammerbugt, Rebild, Morsø og Vesthimmerland.
Det er den såkaldte efterregulering af skat, der igen spøger. Ikke nok med at ordningen har kostet kommunerne dyrt. Nu skal der også betales renter af penge, man ikke har tjent. De fem kommuner har derfor skrevet til Margrethe Vestager (R).
- Vi var mange, der ikke forudså finanskrisen og derfor valgte mange kommuner den såkaldte selvbudgettering i forhold til skatteindtægterne fra borgerne. Men pga. krisen blev mange mennesker arbejdsløse, og derfor faldt skatteindtægterne.
- I Brønderslev Kommune budgetterede vi med en gevinst på 9 mio. kr. Men vi endte med at betale knap 57 mio. kr. tilbage til staten. Nu forlanger man så renter på hele 12 pct. og ikke kun af den oprindelige gevinst på 9 mio. kr. Jeg kan ikke forestille mig, at man politisk ønsker at malke kommunerne på denne måde. Vi har tilbagebetalt pengene - det må være nok, lyder det fra Lene Hansen.
Hun afventer nu sammen med de øvrige borgmestre svar fra Margrethe Vestager. Tallene for kommunerne ser ud som følger:
--BILLEDE2--
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.