

Antallet af arbejdsløse steg fra april til maj med 900 og er nu på 162.500 personer, så den landsdækkende ledighed ligger på 6,2 pct. af arbejdsstyrken, oplyser Danmarks Statistik.
Når det gælder ledigheden blandt 25-29-årige - mange af dem, der står klar til job efter endt uddannelse - er der tale om mere kritiske tal.
Og nedgangen fra sidste måned holder også i den seneste statistik. Procenten, der ellers var
for opadgående fra september til det seneste toppunkt på 10,6 pct. i marts, dalede i april til 10,2 og nu ned til 9,6. Der er vel og mærke ikke tale om sæsonkorrigerede tal, som der er for den generelle ledighed.
Kommuneopdelt er der dog nogle skrappe tal at se i statistikken. I den høje ende finder man Lolland (17,7), Ishøj (16,2) og Læsø (15,7). Det er dog værd at lægge mærke til, at der for samtlige kommuners vedkommende er tale om nedgang - også i den høje ende.
Men hele 48 kommuner skal stadig tackle en ledighed i denne aldersgruppe over 10 pct.
Det er bemærkelsesværdigt, at mens ledighedsprocenten for alle aldersgrupper er på 6,2, så ligger de mindst udfordrede også lige på deromkring, når det gælder de 25-29-årige: Skanderborg (6,0), Rudersdal (6,1) og Gentofte (6,3).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.