RINGKØBING-SKJERN: Da orkanen Bodil i 2013 blæste ind over landet, slog hun hårdt ned på biblioteket i Ringkøbing. El-installationerne blev ødelagt – selv eltavlen måtte lade livet.
- Når vi nu skulle til at skifte det hele, var det en god anledning til at få sat styring på lyset i biblioteket, så vi kunne få et sted, hvor vi præcist kunne måle, hvor meget man egentlig sparer ved at skifte til LED, forklarer Leif Meldgaard, energikoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hidtil har man haft en tommelfingerregel om, at en udskiftning til LED vil give en besparelse på omkring 50 pct. Men nu et år efter installeringen af styringen på lyset på biblioteket viser det sig, at besparelsen er endnu større.
Ikke dårligt og koldt
- Det er rart at få de faktiske tal på sådan en besparelse i stedet for at arbejde med fornemmelser og tommelfingerregler. Det betyder også, at vi nu bliver endnu mere opmærksomme på at bruge styring, så vi kan se forbruget mere præcist, siger Leif Meldgaard.
Han har i fem år brugt LED-belysning – også den gang det havde et dårligt ry og hvor folk mente, at det gav et dårligt og koldt lys.
- Det giver et dejligt jævnt lys, som man kan få i mange farvetemperaturer, siger han.
For tiden er han og hans folk i gang med at skifte belysning på Tarm Skole og på Ungdomsskolen i Videbæk og går efter sommerferien i gang med udskiftningen på Hee Skole:
- Og vi kan se, at besparelsen hurtigt betaler investeringen. Samtidig kan jeg konkludere, at jeg i de fem år vi har brugt LED ikke en eneste gang har været ude og skifte noget ud.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.