
Det faktiske energiforbrug i Danmark faldt 5,8 pct. til 797 PJ i 2011 i forhold til året før. Udviklingen dækker over et fald i forbruget af olie på 2,7 pct., mens forbruget af naturgas og kul faldt henholdsvist 16.2 pct. og 16,7 pct. Samtidig voksede forbruget af vedvarende med 4,8 pct. Det fremgår af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2011.
Udviklingen i energiforbruget skal ses på baggrund af, at vejret i 2011 var betydeligt mildere end i 2010, og at Danmark i 2011 i modsætning til 2010 var nettoimportør af elektricitet. Hertil kommer, at der i 2011 var en betydelig stigning i elproduktionen fra vindmøller, som bidrog til et fald i brændselsforbruget af især kul og naturgas på de centrale og decentrale kraftvarmeværker.
Udviklingen i energiforbruget skal desuden sammenholdes med, at den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) voksede 1,0 pct. fra 2010 til 2011.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.