KØBENHAVN: Lars Weiss (S) afløser partifællen Frank Jensen som overborgmester i Københavns Kommune. Det meddeler Socialdemokratiet i København fredag.
- Jeg er glad for, at Lars har sagt ja til at påtage sig den store opgave, det er at være overborgmester for vores by, siger Jan Salling, der er formand for Socialdemokratiet i København, i en pressemeddelelse.
Partiet oplyser, at Lars Weiss er valgt uden modkandidat, efter at fristen for at stille op til posten som overborgmester er udløbet.
49-årige Lars Weiss har hidtil været Socialdemokratiets gruppeformand i København, og han har siden mandag været fungerende borgmester.
- København er en fantastisk by. En by, jeg elsker og er frygtelig stolt af. Mit parti har i mere end 100 år drevet udviklingen i København, og den opgave tager jeg på mig frem mod næste kommunalvalg, siger Lars Weiss.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.