dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Landsret mildner racismestraf til Rasmus Paludan

KORT NYT3. SEP 2021 6.22

Østre Landsret har ligesom tidligere Retten i Næstved fundet partistifter Rasmus Paludan skyldig i en straffesag om racistiske og forhånende udtalelser, men landsretten mildner straffen i forhold til byrettens dom.

Resultatet er tre måneders fængsel, som er blevet gjort betinget. Da sagen sidste sommer blev vurderet af Retten i Næstved, blev den ene af de tre måneder gjort ubetinget. Desuden er Rasmus Paludan frifundet anklagemyndighedens krav om, at han ikke som advokat må beskæftige sig med straffesager og sager om fri proces i tre år.

Rasmus Paludan er dømt for forhånende udtalelser i fire tilfælde. I yderligere et forhold - hvor han talte på Folkemødet på Bornholm - er der sket frifindelse. I sagen indgår også et par overtrædelser af færdselsloven, som straffes med ubetinget frakendelse af kørekortet i et år og en bøde på 8.500 kr.

Ritzau