dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Lærerne inviterer minister til dialog

Danmarks Lærerforening byder Troels Lund Poulsen (V) velkommen som ny undervisningsminister
KORT NYT
8. MAR 2011 14.07

Efter Tina Nedergaards (V) uventede afsked med Undervisningsministeriet indtager den hidtidige skatteminister Troels Lund Poulsen kl. 16.30 i dag Undervisningsministeriet.

Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening, gratulerer den 34-årige politiker med sin nye ministerpost, skriver DLF i en pressemeddelelse.

- Vi har en lang tradition for at have en god dialog med den til enhver tid siddende undervisningsminister. Det ideelle vil være, at ministeren får etableret en god debat med alle parterne omkring folkeskolen, siger Stig Andersen, der dog også frygter, at der 'går valgkamp' i forhandlingerne om folkeskolen, og at der derfor ikke sker meget i forhandlingerne.

Troels Lund Poulsen har ikke politisk erfaring med uddannelsesområdet. Det ser Stig Andersen dog ikke som en hindring.

- Man kan gøre sig håb om, at han møder med åbent sind, lytter til parterne og sætter sig grundigt ind i området. Det eneste, vi ikke har brug for på folkeskoleområdet er hovsa-løsninger. Vi har brug for beslutninger, som lærere, elever, forældre og alle omkring folkeskolen kan bakke op, siger Stig Andersen.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laererne-inviterer-minister-til-dialog

GDPR