En 32-årig idrætslærer kendes skyldig i adskillige voldtægter mod en 13-årig elev på en sydsjællandsk skole. Det har dommere og nævninger mandag besluttet ved Retten i Næstved.
Læreren var i alt tiltalt for 12 forhold. Det groveste forhold blev begået mod den 13-årige pige i en skov, mens to andre piger, der også var elever på skolen, er blevet udsat for blufærdighedskrænkelser. Manden frifindes for krænkelser mod en fjerde pige.
Undervejs har nævninger og dommere set en over seks timer lang videoafhøring af pigen, som ikke selv vidnede i retten. Det er især pigens forklaring, som retten har valgt at stole på.
- Eleven fortæller meget detaljeret. Forklaringen virker selvoplevet og troværdig, siger retsformand Anders Martin Jensen.
Forsvarer Jeppe Søndergaard havde ellers lagt vægt på, at retten måtte tilsidesætte pigens forklaring, da den ifølge forsvareren var opdigtet.
Læreren er i det groveste forhold kendt skyldig efter paragraf 216 stk. 3, som kan give en straf på op til 12 år. Retten vurderer nemlig, at voldtægten i skoven var af særligt farlig karakter.
Den 32-årige greb pigen hårdt om halsen, så det slørede for hendes øjne, ligesom han gav hende håndjern og halsbånd på, som han rev i under voldtægten, så hun havde svært ved at trække vejret.
Domsafsigelsen falder senere mandag.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.