AARHUS: Aarhus Lærerforening er under kraftig beskydning fra talerstolen under den aktuelle kongres i Danmarks Lærerforening, skriver Folkeskolen. Flere delegerede udtrykte skuffelse og forargelse over, at Aarhus Lærerforening har indgået en arbejdstidsaftale, der på en række punkter adskiller sig fra A08-aftalen, som Danmarks Lærerforening og KL indgik i 2008.
Talere fra andre kommuner frygtede bl.a. nu også at blive mødt med krav om lærernes faste tilstedeværelse på skolen og forhandlinger med den enkelte lærer uden om tillidsrepræsentanten.
- Gennem de fire år, vi har haft A08, har vi prøvet alt for at bevare den. Vi har foreslået skolelukninger – vi kunne næsten ikke gå længere i forhold til at opfordre til at finde pengene et andet sted, sagde Søren Aakjær, der mente, at lærerne i Aarhus havde valget mellem en konfliktsituation som i Randers eller en KTO-aftale. Han forsikrede, at der ikke var tale om at forsøge at gå op imod foreningens politik, men at han helst havde haft en A08-aftale.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.