
VIBORG: Et stort anlagt klima- og lavbundsprojekt, som Naturstyrelsen vil gennemføre på et mere end 500 hektar stort område ved Kvorning Enge i Nørreådalen mellem Randers og Viborg, er af Viborg Kommune sendt i høring frem til 4. september, skriver Viborg Folkeblad.
Lavbundsområdet skal opstå ved at genslynge syv-ni mindre vandløb til mere naturlige forløb over en i alt omkring seks kilometer lang strækning. Udledningen af kvælstof til Randers Fjord vil med gennemførelsen af projektet kunne reduceres med 13 tons om året, skriver bladet.
Naturstyrelsen opkøbte i 2022 over 200 hektarer fra lodsejere til projektet, der samlet skulle sikre en CO2-reduktion på 5.600 ton svarende til 500 danskeres klimaaftryk, oplyste styrelsen dengang.
Klimaeffekten opstår, når dyrkede lavbundsjorde tages ud af drift og gøres vådere, så nedbrydningen af jordens organiske materiale bremses eller ophører. Samtidig mindskes tabet af kvælstof til vandmiljøet, og naturen får mere plads at brede sig på.
De omkring 507 hektarer afvandes i dag med et stort antal grøfter og dræn. Nu skal 45 km afvandingsgrøfter og vandløb helt eller delvist fyldes op, dræn skal blokeres 150 steder, og otte drænsystemer skal omlægges, ligesom en række grøfter skal lukkes. Efter høringsfasen følger en godkendelse efter vandløbsloven efterfulgt af en fire uger lang klagefrist.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.