DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Lægevagt får alvorlig kritik for at gemme telefonsamtaler i mange år
Lægevagten i Syddanmark havde optaget og gemt cirka 7,5 mio. samtaler siden januar 2013. Fotoet er fra Ballerup.
Foto: Joachim Rode, Ritzau Scanpix

Lægevagt får alvorlig kritik for at gemme telefonsamtaler i mange år

I orden at optage samtaler, men de må ikke gemmes mere end fem år, afgør Datatilsynet.
11. FEB 2021 15.15

SYDDANMARK: Datatilsynet har afgjort en sag, hvor en kvinde klagede over, at lægevagten i Region Syddanmark havde optaget telefonsamtaler med hende og efterfølgende afviste at slette dem igen.

Ifølge Datatilsynet er det helt i orden, at lægevagten optog telefonsamtalerne. Men de må ikke gemmes mere end fem år.

Under sagen frem, at lægevagten havde optaget og gemt cirka 7,5 mio. samtaler siden januar 2013.

Lægevagten var af den opfattelse, at optagelserne skulle anses for at være en del af en patientjournal, hvor oplysninger som udgangspunkt skal gemmes ti år efter sidste patientkontakt.

Skal slette

Men efter at have forhørt sig hos Sundhedsministeriet nåede Datatilsynet frem til, at den opfattelse var forkert. I stedet skal telefonsamtalerne gemmes i henhold til de almindelige databeskyttelsesregler, og ifølge dem vil fem år være passende, mener tilsynet.

Tilsynet lagde vægt på, at formålet med at optage samtalerne er at sikre dokumentation til brug ved eventuelle klagesager, og at klagefristen er fem år.

Derfor blev udgangen på sagen, at Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af de over fem år gamle optagelser og et påbud om at slette dem.

Se afgørelsen.