Kristendemokraten Per Ørum Jorgensens udspil i valgkampen om, at hans parti vil støtte den blok - uanset farve - der kan garantere bevarelse af de små akutsygehuse i yderområderne, har bragt lægerne på banen. Kristendemokraterne kræver akutmodtagelser i Holstebro, Svendborg, Nakskov, Næstved, Helsingør og Kalundborg. Men den ide advarer lægerne nu imod.
- Når politikerne i valgkampen begynder at love at bevare de små akutsygehuse og dermed bryde sygehusplanerne op i småbidder, så skrider hele grundlaget for planerne. Derfor skal politikerne stå fast på, at der ikke skal pilles ved den sygehusstruktur, som regionerne har vedtaget, siger Mads Koch Hansen, som er formand for Lægeforeningen, til DR Midt & Vest.
Koch Madsen har forståelse for ønsket om tryghed i yderområderne.
- Men det er ikke nok at have et sygehus uden de rigtige specialister. Mursten helbreder ikke patienterne. Det er falsk tryghed, siger han.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.