Læger fravælger almene boligområder

En undersøgelse fra Folkesundhed København viser, at 38,2 procent af beboerne i områder med fortrinsvist almene boliger inden for det seneste år har været indlagt, på sygedagpenge eller førtidspension. I områderne, som mest består af ejerboliger, er tallet kun 21,6 procent.
Alle Københavns 14 sygdomsmæssigt hårdest ramte områder er ifølge undersøgelsen områder, som enten helt eller fortrinsvist består af alment byggeri. Og problemet er så markant, at syge-ligheden i alle 14 hårdest ramte områder ligger mere end 20 procent over gennemsnittet for kommunen.

På trods af at eksperter opfordrer til, at der i netop disse områder skal gøres en ekstraordinær indsats for sundheden, er der begyndende problemer med overhovedet at få praktiserende læ-ger til at arbejde i disse områder. Og problemerne vil vokse i de kommende år, hvis der ikke gribes ind, fremgår det af en artikel i bladet Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening.

På nuværende tidspunkt har det eksempelvis været umuligt at få en ny praktiserende læge til at overtage en lægepraksis i både Vollsmose ved Odense og i Østbyen ved Aalborg.

? Der er mangel på læger. Og de læger, som vil starte praksis, kan fravælge det mindst attrak-tive. Og det er ofte yderområderne. Det være sig både de sociale og geografiske yderområder, siger Michael Dupont, som er formand for Praktiserende Lægers Organisation.

Når de socialt svagt stillede områder er meget lidt attraktive, hænger det ifølge Michael Dupont sammen med den måde, det offentlige beregner honoreringen af de praktiserende læger på.
? Der er to kriterier for, hvordan praktiserende læger honoreres. Cirka en fjerdedel af honoraret udbetales på baggrund af, hvor mange mennesker der er tilknyttet den pågældende læge. Den resterende del afregnes alene ud fra, hvor mange konsultationer, man har. Og det er samme pris, uanset hvor lang tid en konsultation varer, forklarer han.
Det er med andre ord en fordel at have sin praksis i et område med velfungerende sunde bor-gere, der mest går til lægen for at få foretaget det årlige rutinecheck, frem for at have en prak-sis i et område med mange syge og behandlingskrævende, hvor der måske oven i købet ofte er tidsrøvende sprogbarrierer at slås med.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation frygter, at problemet ikke har toppet.
? Der er i dag mangel på læger til cirka 50 praksisser. Prognosen siger, at det tal over de kom-mende fire til fem år vokser til mellem 350 og 400. Og der er ikke umiddelbart nogen nemme løsninger på problemet. Det vil tage 10 til 15 år at geare uddannelsessystemet til at producere det nødvendige antal læger, siger Michael Dupont.
Han ser i realiteten kun en vej til at sikre de socialt svage områders konkurrencedygtighed, når det gælder de kræsne lægers gunst. Der må følge ekstra penge med.