
Kommunerne skal spare tilsammen ca. otte mia. kr. på administration, mener Liberal Alliance, der mener, at det kan gøres enkelt ved, at de mindst effektive kommuner strammer op og gør tingene på samme måde som de mest effektive.
Det var budskabet fra partiet på dets pressemøde i forbindelse med årets sommergruppemøde. De sparede penge skal finansiere en pensionsreform, der vil individualisere tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Spørgsmålet om effektivisering i kommunerne har optaget LA i adskillige år, og partiet har 'altid' ment, at kommunerne kunne gøre det bedre, sagde afbureaukratiseringsordfører Henrik Dahl på pressemødet.
Ifølge LA bruges der i gennemsnit 9.000 kr. pr. indbygger på administration, i alt 52,3 mia. kr. for alle kommuner, men gennemsnittet dækker over et udsving fra 7.500 kr. til 12.200 kr. pr. indbygger renset for forskelle på rammevilkår.
- Den kommune med den højeste udgift bruger altså 64 pct. mere end den kommune med den laveste udgift, sagde Henrik Dahl, og finansordfører Ole Birk Olesen oversatte det til, at hvis alle kommuner bliver lige så effektive som de ti bedste, så frigør det otte mia. kr. der kan bruges til noget andet.
DK Nyt dækker pressemøderne ved partiernes sommergruppemøder med særligt blik for lokalpolitiske emner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.