Krigen i Ukraine og modstanden mod Putin skubber på forbrugernes ønske om at skifte varmekilde, og der er travlhed ved landets fjernvarmeværker, skriver DR.

I den anden ende af telefonen sidder boligejere, der vil af med deres olie- eller naturgasfyr og ikke mindst deres dyre varmeregninger. I brancheorganisationen Dansk Fjernvarme siger direktør Kim Mortensen til Ritzau, at interessen kommer fra forbrugere i hele landet.

- De tilbagemeldinger, vi får fra fjernvarmeselskaber, vidner om en meget stor efterspørgsel. Den begyndte i vinter med de meget høje gaspriser. Men nu, hvor der er regulær krig i Ukraine, vokser interessen endnu mere.

Efterspørgsel fordoblet

Eksempelvis er antallet af henvendelser til Gentofte Gladsaxe Fjernvarme mere end fordoblet, sammenlignet med hvad de normalt oplever. Forbrugerne vil typisk væk fra gassen, fordi de bekymrer sig om de høje priser, hvor den kommer fra, og fordi de er usikre på, om de kan få den leveret i fremtiden, siger direktør Frank G. Bennetsen til DR.

- Interessen har været stigende efter årsskiftet, i takt med at gaspriserne er steget. Men inden for den seneste uge er den eksploderet,

Er der allerede fjernvarmerør nedlagt i ens vej, kan boligen tilkobles i løbet af fem til otte uger. Men er det ikke tilfældet, så skal der laves et projektforslag i samarbejde mellem kommunen og fjernvarmeselskabet.

- Det er en længere proces, som kræver tilslutning fra et stort flertal af boligejere i området. Det kan tage mellem et og tre år, siger direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme.

Mangel på arbejdskraft

Til DR forklarer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, at mangel på arbejdskraft og mangel på ressourcer er blandt de største udfordringer i forhold til at få flere på fjernvarmenettet.

- Det skaber nogle vanskeligheder med at få entreprenører hyret og lavet konverteringerne, men også ude i kommunerne og i forsyningsselskaberne med hensyn til at få lavet projektforslag og få dem udrullet, siger han.

Er ventetiden lang, kan alternativet være en varmepumpe. Men dem er der også rift om, siger Troels Hartung, chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal. I forvejen er salget det seneste år steget med 50 procent, og nu går det endnu hurtigere.

- Vores installatører er de seneste uger blevet løbet over ende af husejere, der hurtigt vil af med deres gasfyr. Det er en udvikling, som har været i gang et stykke tid, hvor salget er øget år for år. Den tendens sætter krigen og de stigende gaspriser ekstra gang i, siger Troels Hartung. Det er hans indtryk, at det udover prisstigninger for nogle forbrugere spiller ind, at de ikke ønsker at modtage gas fra Rusland.

- Men det handler også om, at man gerne vil være grøn og bæredygtig, siger han.

Putin kan lukke for gassen

Danmark bruger hvert år knap tre milliarder kubikmeter naturgas, hvoraf størstedelen kommer fra det russisk statsejede Gazprom.

På et pressemøde søndag slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at det hurtigst muligt skal være slut med russisk gas i Danmark.

Men præsident Putin kan komme os i forkøbet og lukke for gassen. Det fik mandag klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at sende en direkte appel til danske husejere og virksomheder om at skrue ned.

- Vi er i en situation lige nu, hvor vi har behov for, at alle tænker sig om. Man skal selvfølgelig ikke fryse i sit hjem. Men jeg vil opfordre til, at man ser på alle de tiltag, der kan være med til at reducere forbruget, sagde han til Jyllands-Posten.

Ritzau

Kunder på flugt fra naturgasregningen