KØBENHAVN: Kulturnatten i København bliver ikke til noget i år. Efter mere end 25 år har coronaen sat en midlertidig stopper for en af Københavns mest velbesøgte kulturbegivenheder.
Arrangørerne håber, at Kulturnatten kan vende tilbage næste år, i givet fald 15. oktober 2021.
Kulturnatten fandt første gang sted i 1993. I 2018 blev der solgt det hidtil største antal kulturpas, 95.000, der giver adgang til de forskellige arrangementer.
Ritzau