Blandt andet bliver der indført et prisloft for vand- og spildevandsafgifter. Det loft vil blive fastsat af et nyt statsligt forsyningssekretariat ud fra de historiske priser, omkostningsudviklingen og resultaterne fra den benchmarking, der også indføres med den nye lov.
Store forskelle på vand- og spildevandspriser
Grunden til indførelsen af prisloftet er de store forskelle på vand- og spildevandspriserne fra kommune til kommune. Men prisforskellene ser Knud Sloth, formand for KTC-faggruppen Forsyning, ikke som et problem på den lange bane.
- Det synes jeg ikke er så problematisk – det er der jo også på andre forsyninger. Det afspejler jo, at man investerer og reinvesterer i forsyningssystemerne, siger Knud Sloth.
Han er derimod bekymret for, at prisloftet vil gå ud over nødvendige renoveringer af vand- og kloakledninger. Hvis priserne fastsættes ud fra et gennemsnit af priserne fra tidligere år, kan forsyningerne i mange kommuner komme i bekneb for kapital til investeringer, mener Knud Sloth. Det skyldes især, at mange selskaber har et efterslæb af kloakledninger, som igennem mange år ikke har fået foretaget de nødvendige renoveringer og derfor kræver reinvesteringer, som naturligvis vil slå igennem på priserne.
Udviklingen kan gå i stå
Derfor risikerer man at sætte udviklingen helt i stå med et prisloft så man ikke vil være i stand til at følge op på de alvorlige klima-udfordringer.
Knud Sloth mener, at man er nødt til at se på priserne over længere tid. Nogle forsyninger står over for presserende renoveringsopgaver, som vil afspejle sig i højere priser. Siden hen må andre selskaber hæve priserne, når det er blevet tid til at reinvestere hos dem. Men samlet set vil forskellene udligne sig over tid,
- KTC vil klart advare mod at køre millimeterretfærdighed, siger Knud Sloth.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.