Et krydstogtskib, der ligger stille i en dansk havn, udleder i gennemsnit lige så mange af de allermest sundhedsskadelige partikler, som 5.000 personbiler, viser forskning fra Aarhus Universitet.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix

Krydstogtskibe ligger i ly for miljølovgivningen i kommunale havne

Kommunale havne slipper for at undersøge forureningen fra krydstogtskibe, men uden undersøgelser løber kommunerne fra deres moralske ansvar, mener organisation.
18. JUN 2020 11.42

På trods af at de danske krydstogt-kommuner i 2018 modtog 520 krydstogtskibe, slipper skibene gennem de danske farvande og kommunale havne, uden at forureningen med partikler bliver undersøgt. Det skriver Kommunen.dk.

Kommuner og kommunale havne er nemlig ikke pålagt at vurdere, godkende eller regulere forureningen fra skibene, selvom de udgør en stor forureningskilde. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal virksomheder, ‘der forurener betydeligt,' miljøgodkendes af en myndighed. Krydstogtskibene er ifølge loven dog ikke en del af de godkendelsespligtige listevirksomheder.

Selvom det ikke er lovpligtigt for kommunerne at lave miljøgodkendelser af krydstogtskibene, så løber kommunerne fra deres ansvar. Det giver nemlig ikke mening, at en forurenende skorsten på land bliver undersøgt og underlagt miljøkrav, mens en forurenende skorsten på vand kan ose løs. Det mener Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling og ekstern underviser i luftforurening på Danmarks Tekniske Universitet.

- Miljøbeskyttelsesloven tvinger ikke kommuner til at lave en miljøgodkendelse. Men de har en moralsk forpligtigelse til at gøre det og godkende skibet under præcis samme vilkår som en industri på land. Luftforureningen gør jo samme skade uanset, om den udledes ved kajen eller på kajen. Men kommunerne gør præcis, hvad de er tvunget til og ikke et komma mere, når vi snakker miljø-regulering, siger han.

Abonnenter kan læse hele historien på Kommunen.dk.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job