Rigsrevisionen konkluderer på baggrund af undersøgelse, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommunerne lever op til krav i lov om beskæftigelsesindsatser. Det giver en risiko for, at langvarigt ledige ikke kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af langvarigt ledige ikke har fået et klart mål for beskæftigelsesindsats, selvom de vurderes aktivitetsparate. Her fremhæver Statsrevisorerne blandt andet, at 16 pct. af de jobparate langvarigt ledige og 31 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige fik ikke de lovpligtige samtaler inden for de første seks måneder af deres ledighedsforløb
”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet og kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at indsatsen over for langvarigt ledige lever op til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ikke alle langvarigt ledige har således fået de lovpligtige samtaler, tilbud og job- eller uddannelsesmål,” udtaler Statsrevisorerne i konklusionen.
Statsrevisorerne konkluderer, at kommunerne ikke har givet alle langvarigt ledige den lovpligtige indsats i form af samtaler og tilbud, og at kommunerne ikke har sikret, at alle langvarigt ledige har et klart job- eller uddannelsesmål.
Derudover konkluderes det, at Beskæftigelsesministeriets overvågning og tilsyn med kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret viden om de forskellige grupper af ledige.
Kommuner kan godt have en begrænset indsats over for fx aktivitetsparate langvarigt ledige, uden at kommunerne bliver underlagt skærpet tilsyn, hvilket Statsrevisorerne fremhæver som et kritikpunkt.
Baggrund for undersøgelsen
Rigsrevisionen oplyser, at baggrunden for undersøgelsen er, at landet har en lav ledighed og samtidig mangler en række brancher arbejdskraft.
I maj måned var der 82.500 langvarigt ledige og 46.000 kortvarigt ledige. Antallet er i begge grupper faldet siden 2021. Undersøgelsens formål er at vise, om langvarigt ledige modtager den rette beskæftigelsesindsats, som fx indebærer at indsatsen er defineret med en klar retning for enten uddannelses- eller jobmål.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen, 52 pct., af de aktivitetsparate langvarigt ledige ikke har fået defineret et klart mål med beskæftigelsesindsatsen.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøtttet kommunerne i at give langvarigt ledige en klar nok retning for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Læs mere om Rigsrevisionens undersøgelse her.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.