KREVI klar med nye tal for kommunernes basisøkonomi i 2008

Af Peter Holdt-Olesen, konstitueret direktør, KREVI

KREVI har udviklet et nøgletal, som vi kalder den økonomiske basisbalance. Nøgletallet gør det muligt at sammenligne kommuner med nogenlunde ens basisøkonomi, når man vil sammenligne serviceniveauer mv. Kort sagt: Nøgletallene er et redskab til benchmarking, som gør det muligt at sammenligne pærer med pærer i stedet for bananer.

Med udgangspunkt i regnskabstal for 2008 har vi netop opdateret nøgletallene for samtlige kommuner, og i et sammenligningsredskab på KREVIs hjemmeside kan man dykke ned i basisbalancens delelementer og få dem yderligere splittet op. Fx kan man se, om en dyr aldersstruktur dækker over mange ældre og/eller børn, ligesom man kan se, hvordan høje sociale udgifter fordeler sig på områder som udsatte børn og unge, udsatte voksne, førtidspension og beskæftigelse.

For at hjælpe kommunerne med at finde egnede sammenligningskommuner har KREVI anvendt avancerede statistiske metoder til at inddele kommunerne i grupper med sammenlignelig basisøkonomi. Af gruppeinddelingen fremgår fx, at Kerteminde Kommune har en basisøkonomi, der minder om situationen i Syddjurs, Middelfart og Sorø kommuner.

Debatten i forlængelse af tallene for 2007 handlede blandt andet om udligning. Et diskussionspunkt blandt nogle kommuner har været, om udgiftssiden i den økonomiske basisbalance kan anvendes som målestok til vurdering af udgiftsbehovskriterierne i det eksisterende udligningssystem.

I den forbindelse er det vigtigt for os at understrege, at udgiftssiden i KREVIs balancetal ikke er et objektivt udtryk for kommunernes udgiftsbehov. Det gælder fx på det sociale område, hvor vi har anvendt kommunernes faktiske udgifter, som de fremgår af de kommunale regnskaber.

Store sociale udgiftstal i regnskaberne kan afspejle et stort socialt udgiftsbehov, men de kan lige så vel være udtryk for, at kommunen har valgt at have et højt serviceniveau, og/eller at kommunen har lav effektivitet på netop det område. Pointen er, at i udligningssammenhæng er det alene et stort udgiftsbehov, der skal kompenseres for.

 Redskab til benchmarking