
Af Morten Uhrenholdt, [email protected]
RANDERS: En lille gruppe lejere i en af Randersegnens afdelinger har fået en ubehagelig overraskelse med posten. En kreditforening, DLR Kredit A/S, har nemlig sendt dem en opkrævning på 95.000 kr. - og det er en del mere, end de normalt betaler i husleje. Opkrævningen skyldes, at kreditforeningen ikke har modtaget den normale terminsbetaling på de lån, boligforeningen har i boligerne. Det fortæller Randers Amtsavis.
Afdelingen var tidligere en lille andelsforening, der blev solgt til Randersegnens Boligforening og derefter opløst, så andelshaverne overgik til at være lejere. Efter boligforeningens konkurs er det blevet understreget, at de enkelte afdelinger er økonomisk uafhængige af hinanden og at det er hovedforeningen, der er erklæret konkurs.
Lejerne kan således på ingen måde drages til ansvar for eventuelt udeblevne indbetalinger til kreditforeningen. Lejerne har på normal vis fortsat med at indbetale husleje - men det er så nu til konkursboet. Og den afdeling, deres boliger hører til, er ikke gået konkurs.
Overfor avisen afviser DLR Kredit A/S (tidligere Dansk Landbrugs Realkredit) at have gjort noget forkert. Erhvervschefen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men gør opmærksom på, at opkrævningen på de 95.000 er stilet til andelsforeningen - altså den der blev opløst ved salget til boligforeningen.
En læser har skrevet i en kommentar i avisen, at termins-ydelsen skal betales af den afdeling, boligerne hører under. Og det er konkursboets kuratorer, der skal sørge for det. Og nægter de at gøre det, så må byens borgmester træde i karakter, skriver læseren.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.