Af Morten Uhrenholdt, [email protected]
RANDERS: - I den her sag har vi en bestyrelse, der ikke har været sin rolle og sit ansvar bevidst, en forretningsfører der 'kører rundt' med bestyrelsen og så en ordentlig gang fedteri mellem forretningsfører, bank og entreprenører. Når så kommunen ikke er effektiv nok i sit tilsyn og ikke hæfter sig nok ved revisors bemærkninger, men forholder sig til at der ikke er anmærkninger, ja så er ringen sluttet. Så sker det, der ikke skulle kunne ske.
Sådan beskriver en ekspert indenfor den almene boligsektor, Søren Peter Hvidegaard Jensen, boligskandalen, der 8. december foreløbig betød, at Randersegnens Boligselskab blev erklæret konkurs. Han er tidligere direktør for en af hovedstadens største boligselskaber og nu indehaver af et privat rådgivningsfirma, SPJrådgivning, der bl.a. tilbyder kommuner rådgivning indenfor området.
Med udgangspunkt i den lange og grundige rapport fra den midlertidige administrator, der blev indsat, da kommunen satte boligforeningen under administration, beskriver Søren Peter Hvidegaard Jensen i et nyhedsbrev den usædvanlige og opsigtsvækkende sag.
Ikke en system-fejl
- Efter min opfattelse skyldes det ikke, at systemet ikke er skruet godt nok sammen, for ideelt set er der flere parter, der holder øje med hinanden. Det gælder forretningsfører, bestyrelse, revisor og kommunen. Også bank og realkreditinstitut har en rolle, når de tager stilling til finansieringen af en sag. Men intet system er mere sikkert end de personer, der er i det, og når tingene helt ekstraordinært går op i en højere enhed, ja så går det galt, og så har vi skandalen, siger han i nyhedsbrevet.
Om kommunernes rolle i den almene boligsektor - med udgangspunkt i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuners vanskeligheder med at føre det fornødne og professionelle tilsyn, siger Søren Peter Hvidegaard Jensen:
- Jeg tror og håber ikke, at vi har tilsvarende sager i andre kommuner, en sag som denne sætter fokus på, at kommunerne bør sikre sig, at man har eller kan trække på de nødvendige kompetencer i sager omkring almene boliger. Det 'gamle' snævre juridiske og økonomiske tilsyn, hvor man stort set alene godkendte regnskaber og vedtægter, er historie. Det er en meget mere kompleks og udfordrende opgave, som kommunerne nu forvalter sammen med boligorganisationerne - en opgave, som giver kommunerne helt nye muligheder.
- Men - problemet er for mig at se, at der er nogle kommuner, der endnu ikke har flyttet sig udover det snævre tilsynsniveau! Man er nødt til at flytte sig, hvis man vil sikre sig en positiv udvikling både for almene og andre boliger og for at undgå, at der opstår 'møgsager'. Boligorganisationer og kommuner har brug for hinanden, men man har brug for at kvalificere sit samarbejde, siger den tidligere boligdirektør.
Næste bankskandale i Østjylland?
Søren Peter Jensen hæfter sig i nyhedsbrevet ved den temmelig fremtrædende rolle, Østjyske Bank spiller i skandalen. Banken fik en hård medfart i rapporten fra den midlertidige administrator for sin optræden i sagen. Både for ikke at ville medvirke til sagens afklaring, hvor banken nærmest direkte nægtede at medvirke, og i forholdet til den nu konkursramte boligforening og de ulovligheder og den økonomiske gambling, der endte i konkursen.
Om bankens afvisning af at ville deltage til sagens af opklaring, siger Søren Peter Jensen:
- Det mener jeg er helt utilstedeligt, men det skyldes måske den meget aktive rolle, som banken ser ud til at have spillet i forbindelse med opførelse af de ustøttede boliger.
Rapporten beskriver bankens rolle som både meget aktiv og udadfarende. Det sker bl.a. med disse ord: 'Banken er boligorganisationens hovebankforbindelse og har haft en meget aktiv rolle i boligorganisationens ustøttede boligprojekter.' Og så beskrives et af bankens engagementer i Randerseegnens Boligforening. Nemlig det forhold, at banken på et tidspunkt solgte en byggerund til foreningen for ni milllioner. Kort efter nægtede Østjyske Bank så at deltage i finansiering af det boligbyggeri, grunden skulle bruges til.
Det hedder i rapporten: 'Boligforeningens forretningsfører har over for os oplyst, at han på dette tidspunkt ikke følte sig i stand til at nægte købet, selvom han måske nok var i tvivl om hvorvidt prisen var rimelig. Forholdsvis kort tid efter salget meldte banken ud, at man ikke så sig i stand til at fortsætte finansieringen af boligorganisationens byggeprojekter.'
Boligrådgiver Søren Peter Jensen siger om Østjyske Banks rolle:
- Det sætter for alvor lys på bankens rolle i sagen. Man ser tilsyneladende ud til at presse et salg af egen jord til boligorganisationen igennem og afstår så fra at finansiere fremtidige projekter. Og - det viser sig så sandelig også, at banken har forsøgt at tinglyse en række pantebreve uden myndighedsgodkendelse fra kommunen.
- Det er helt utilstedeligt og burde få konsekvenser. Måske ligger den næste bankskandale i Østjylland!
Boligskandalen kan få mange ofre
Søren Peter Jensen gør det endelig klart, at de lokale entreprenører, der har bygget de ulovlige boliger, risikerer at blivet revet med i boligforeningens fald. Alle aftaler mellem dem og boligselskabet er nemlig erklæret ugyldige, fordi de er indgået på et ulovligt grundlag. Dermed skal byggerierne gå tilbage til entreprenørerne, der skal returnere evt. penge, der er betalt for byggeriet.
Ingen af entreprenørerne er økonomisk solide, men har tværtimod meget lille, ingen eller negativ egenkapital. Og de har blankt afvist at genforhandle priserne for byggerierne som led i forsøget på at redde boligforeningen. Så risikoen for, at Sorteper ender hos Østjyske Bank, der formentlig har over 100 millioner ude at svømme i sagen, er ganske stor.
Også lejernes situation er usikker og uafklaret. når entreprenørerne får byggerierne tilbage fra den konkursramte boligforening. Så kan de muligvis kræve, at de stakkels beboere, der har lejet sig ind i god tro, men nu sidder med ugyldige lejekontrakter med boligforeningen, at de fraflytter boligerne igen. Under alle omstændigheder undgår de næppe mærkbare huslejestigninger.
Så alt i alt tegner boligskandalen til at få rigtig mange ofre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.