RANDERS: Østjysk Bank A/S har som største kreditor i konkursboet efter Randersegnens Boligforening, krævet et kuratorvalg. Det er nu sket, og skifteretten har indsat en medkurator, advokat Christian Jul Madsen, Kromann & Reumert. Derudover fortsætter advokat Poul Resen Steenstrup, Clemens Advokaterne, som kurator, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
De to kuratorer forsikrer, at de vil arbejde tæt sammen - bl.a. om at sikre de lejere, der er kommet i klemme i den usædvanlige sag.
- For kommunen er det afgørende at sikre lejerne bedst muligt i denne ulykkelige situation. Derfor er jeg glad for, at kommunen af de to kuratorer har fået forsikring om, at de i dialog med kommunen vil forsøge at finde langsigtede og holdbare løsninger for de gamle støttede og ustøttede boliger og vurdere den bedst mulige håndtering af de nye ustøttede boliger, siger Lene Andersen, direktør for Miljø og Teknik, Randers Kommune.
For at sikre, at det sker, har kurator indgået et samarbejde med boligsselskabet DAB (Dansk Almennyttigt Boligselskab) om driften af Randersegnens Boligforenings enkelte afdelinger. Overordnet skal dette samarbejde sikre en forsvarlig drift af afdelingerne og sikre, at der bliver skabt et overblik over økonomien.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.