AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Bibliotekerne bør i højere grad fokusere på deres kerneopgave, rette fokus mod at stille relevante materialer til rådighed og understøtte oplysning og uddannelse i overensstemmelse med bibliotekslovens formål, lyder det fra underdirektør og økonom i Cepos Mette Dalsgaard.
Jakob Melgaard

Bibliotekerne er blevet til kultur- og aktivitetscentre

Der var i 2024 153 pct. flere arrangementer på bibliotekerne end i 2011, viser en analyse fra Cepos. Samtidig er der store kommunale forskelle på nettoudgiften pr. bogudlån.
18. FEB 2026 14.31

Antallet af arrangementer på landets folkebiblioteker er steget med 153 pct. siden 2011, viser en ny analyse fra tænketanken Cepos.

Analysen peger samtidig på, at bibliotekerne i stigende grad fungerer som kulturhuse og aktivitetscentre frem for klassiske bogudlånssteder.

I 2011 blev der afholdt 13.498 arrangementer på landets biblioteker. I 2024 var tallet steget til 34.498. I samme periode er udlånet af fysiske bøger faldet med ca. 27 pct. siden 2009, mens downloads af elektroniske materialer er steget markant.

Nettoudgiften pr. bogudlån spænder fra ca. 61 kr. i de billigste kommuner til 233 kr. i de dyreste. Data peger på en sammenhæng mellem antallet af arrangementer og højere udgifter pr. udlån.

Langt fra den oprindelige opgave

- Bibliotekerne har historisk haft en klar kerneopgave, nemlig at sikre fri adgang til bøger og viden. Vores analyse viser, at bibliotekerne i dag i stigende grad prioriterer arrangementer og aktiviteter, der ligger langt fra den oprindelige opgave, siger Mette Dalsgaard, underdirektør og økonom i Cepos.

Tænketanken opfordrer til en politisk diskussion af, hvad skatteborgerne skal finansiere. Også fordi analysen ydermere viser, at det er ressourcestærke borgere, der er de flittigste brugere af bibliotekerne. Knap 34 pct. af personer med en lang videregående uddannelse er aktive lånere, mens det kun gælder 12 pct. af de faglærte.

- Offentlige midler bør i særlig grad målrettes dem, som ellers ikke har let adgang til kultur og viden, siger Mette Dalsgaard.

Bibliotekernes udlånsområde er desuden blevet udvidet markant. Flere steder kan borgerne i dag låne alt fra elcykler og robotstøvsugere til podcaststudier og børnefødselsdagskits.

Hele analysen kan hentes her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bibliotekerne-er-blevet-til-kultur-og-aktivitetscentre

GDPR