MARIAGERFJORD: Når skolebuskørslen i Mariagerfjord Kommune næste år skal i udbud, vil kommunen stille krav om, at vognmændene udstyrer busserne med sikkerhedsseler, skriver Nordjyske.
Børne- og familiedvalget har drøftet sagen efter en henvendelse fra en skole, og et enigt udvalg bakker op om forældrebestyrelsens ønske om at skabe størst mulig sikkerhed:
- Udvalget er enigt om, at vi fra næste udbud vil kræve, at der er seler i skolebusserne. Vi forventer, at alle vognmænd får det i orden fra 2013. Lige så vel, som man har airbags og ekstra sikkerhedsseler i personbiler, må sikkerhedsseler i alle busser være fremtiden, siger formand Mogens Jespersen (V).
ka