Kræftpatienters privatliv krænkes på sygehuse

En undersøgelse blandt 744 kræftpatienter viser, at hver fjerde patient har oplevet, at deres grænse for blufærdighed eller privatliv er blevet overtrådt, mens de har været indlagt.

Det oplyser Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen, som er foretaget blandt interesseorganisationens brugerpanel.

I undersøgelsen nævner patienterne blandt andet, at områder som diskretion og menneskelige hensyn bliver glemt i behandlingsforløbene på sygehusene.

- Da jeg var indlagt, fik en kvinde på stuen besked om, at hendes sygdom havde spredt sig. Vi lå tre på stuen. Gardinet var trukket for, men det tager jo ikke lyden. Jeg blev enormt ked af det på hendes vegne. Og samtidig var jeg selv nydiagnosticeret, så jeg blev også meget bange, siger Charlotte Germann Odgaard, der for fire år siden fik konstateret brystkræft, i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse.

Venteområder og flersengsstuer
Ifølge de 744 besvarelser opstår problemet særligt ofte i venteområder og på stuer med flere senge.

Det gælder ikke kun for patienten selv. Brugerpanelets svar viser nemlig, at det kan være voldsomt grænseoverskridende at overhøre andre patienters alvorlige samtaler eller undersøgelser.

Ifølge undersøgelsen har hver femte kræftpatient haft samtaler med læger og sygeplejersker, som de mener, burde have fundet sted i et privat rum. Hver fjerde kræftpatient i panelet har overhørt samtaler, som de mener, burde have fundet sted, uden at andre kunne høre det.

Ledelsesopgave
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er enig i, at der er et problem, og kalder det utilfredsstillende både for patienter, sygeplejersker og læger. Det er op til ledelsen på de enkelte afdelinger at løse problemet, mener han.

- Det er vigtigt, at ledelsen tager problemstillingen op og får kigget på, hvordan man får indrettet afdelingerne for at komme det her problem i møde, siger han.

På flere sygehusafdelinger findes der ikke undersøgelsesrum eller konsultationsrum. Derfor må ledelserne ifølge Lægeforeningen tænke kreativt for at få indrettet afdelingerne bedre.

- Det er utilfredsstillede at arbejde på den her måde. Ofte er det nødløsninger, for man er godt klar over, at der er andre tilhørere, og det er ikke meningen. Fortrolighed og privatliv er helt grundlæggende værdier, som vi for alt i verden ønsker at respektere, siger Andreas Rudkjøbing.

Supersygehuse vil hjælpe
Hos Danske Regioner er formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman (S) enig i, at det er ledelserne på de enkelte sygehuses ansvar. Men problemet bliver delvist løst, når de nye supersygehuse står færdige.

- På de nye supersygehuse bliver der enestuer til alle, så jeg er sikker på, at man kommer til at opleve fortrolighed og diskretion, og det vil komme til at gøre en forskel, siger hun.

Fakta: 12 råd til læger og sygeplejersker fra patienter

• Tag ikke samtaler om sygdom, behandling og private forhold i venteområder.
• Kald gerne patienterne ind til undersøgelse og konsultation ved fornavn. Det er mere diskret end at bruge det fulde navn.
• Indret gerne venteområder med en diskretionslinje ved skranken til lægesekretæren.
• Hold så vidt muligt stuegang i private konsultationsrum.
• Brug altid skærme eller gardiner mellem sengene under samtaler eller undersøgelser.
• Giv om muligt patienter med mange følgevirkninger af behandlingen – for eksempel mave- og tarmproblemer – enestue.
• Giv om muligt alvorligt svækkede og døende patienter enestue
• Stil ikke spørgsmål om smerter, tarmfunktion, urin og lignende i et rum med andre patienter og pårørende.
• Tag altid samtaler om alvorlige emner som diagnose, spredning, uhelbredelig sygdom, hospice og død i private rum.
• Sid gerne ned under patientsamtaler, også ved stuegang. At give væsentlige beskeder stående kan opleves som mangel på tid og medfølelse.
• Præsenter altid alle og deres rolle, hvis der er flere læger eller sygeplejersker i rummet.
• Bed ikke patienten om at tage tøjet af, før du er klar til at lave undersøgelsen. Giv gerne et klæde til at dække kroppen.
  Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Ritzau