HOVEDSTADEN: Kristian Antonsen er fastansat direktør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, efter at have været konstitueret siden februar, hvor forgængeren Anne Jastrup Okkels rykkede til Herlev og Gentofte Hospital. Han fortsætter dermed som en del af direktionen med sygeplejefaglig vicedirektør Marie-Helene Olsen og lægefaglig vicedirektør Kirsten Wisborg, oplyser regionen.
59-årige Kristian Antonsen er lægeuddannet og var tidligere vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
- Det er store, omfattende og meget forskellige opgaver, men de griber samtidig ind i hinanden og bliver også hinandens forudsætninger. I den rivende udvikling de senere årtier har vi måske overset den sideløbende udvikling af de centrale værdier - også på vores hospital. Vi skal redefinere og vinde værdierne tilbage. Vi skal varetage den enkelte patients behov, blive langt bedre til at fange de ønsker, der måtte ligge udenfor de strømlinede forløb og fremfor alt blive bedre til at lytte og forstå, hvad det enkelte menneske har behov for, siger Kristian Antonsen om sine kommende opgaver.
Foto: Region Hovedstaden
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.