En lang række kommuner rundt i landet overvejer i denne tid at sætte skatten op for at få årets budgetter til at hænge sammen. Det er i lodret strid med regeringens krav til kommunerne. Men ifølge kommunerne nødvendigt for at beskytte kernevelfærden for ældre og børn.
Sidste år satte kun fire kommuner skatten op. Men i år overvejer markant flere - både røde og blå kommuner - at gå samme vej. Et politisk flertal i Odense Byråd indgik for to år siden en aftale om en stigning i kommuneskatten på i alt 1 pct. Den skulle øremærkes benhårdt til ældre og børn og er siden gennemført i etaper.
Mandag aften meldte Dansk Folkeparti sig klar til at hæve skatten i Odense med de sidste 0,2 pct., der mangler for at nå op på den hele procent.
- I syv år var vi igennem drastiske årlige besparelser, som gjorde rigtigt ondt hos børn og ældre og med et stresset personale, som aldrig vidste, om de var købt eller solgt. Derfor valgte vi at sætte en skattestigning på 1 pct. af til helt specifikke områder, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Har vakt opsigt i hele landet
Skattestigningen blev døbt 'velfærdsprocenten'. Ifølge en helt ny opgørelse har det sikret 493 stillinger i Odense Kommune indenfor børn, unge, ældre og handicappede.
- Jeg er overbevist om, at både borgere og medarbejdere er glade for mere ro om budgettet. De kan være trygge ved, at de ældre får ordentlig pleje og børnene pasningstilbud og en god skole, siger han.
Ideen har vakt opsigt rundt i landet. I de netop igangværende budgetforhandlinger skeler såvel røde som blå kommuner til Odense. Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) er også klar til at hæve skatten oveni store besparelser.
- Det er nødvendigt, for ellers er kassen tømt om fire år, og så kan indenrigsministeren sætte os under administration, siger han.
- Alternativt ender regningen hos vore ældre, børn og svage handicappede, når vi skal finde 77 mio. kr. årligt i ekstra serviceforringelser. Så skal vi fyre medarbejdere i bundter, eller de gamle kan kun komme i bad en gang månedligt, siger han.
Norddjurs: Bliver nok skatteførende
Norddjurs Kommune med borgmester Jan Pedersen (S) i spidsen er også hårdt økonomisk ramt.
- Vi prøver at tage toppen af besparelserne med en skatteforhøjelse på 1,5 pct. Det gør os nok skatteførende i Danmark med enkelte andre, siger han.
- Men ellers skulle vi spare endnu mere og låne os igennem. Der er ingen af os lokalpolitikere, der kan se, hvorfor vores borgere skal have en markant ringere velfærd end resten af landet.
Den høje stigning på 1,5 pct. skyldes en statslig modregning, så de kommuner, der 'synder', først i løbet af nogle år får det fulde udnytte selv af skattestigningen. Det første år tager staten eksempelvis 75 pct.
Ekspert: Giver mening - men er ikke smart
Kurt Houlberg er professor i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og ikke overrasket over udviklingen.
- Det tegner til, at flere kommuner end sidste år ønsker at sætte skatten op. Men samlet set må kommunernes skat jo ifølge aftalen med staten ikke stige. Så selv om mange gerne vil, kommer næppe alle, der ønsker det, til at gøre det, siger han.
Formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S), står selv som borgmester i Aarhus over for store sparekrav. Men han overvejer ikke at sætte skatten op.
- Der er et klart pres på økonomien i takt med flere ældre og nu også flere børn og unge. Men man må gøre op med sig selv, om ens behov er større end de andres, som man ellers sender regningen videre til, siger han.
- Andre kommuner er hårdere pressede end min, og så må vi bide i det sure æble og lave de nødvendige omprioriteringer.
Roger Buch er chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han ser masser af tegn på, at kommunerne i år får svært ved at overholde aftalen med regeringen om samlet at holde skatten i ro.
- Kommunalt set giver det god mening. Men fra et samfundsperspektiv er det jo ikke smart, at kommunerne vælger at kaste mere benzin på økonomien, når der i forvejen er frygt for overophedning, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
