
En rundspørge DR Nyheder har foretaget til 68 kommuner viser, at flere end hver tredje kommune overvejer at gå samme vej at hæve den kommunale skat på næste års budget.
Og 11 kommuner svarer endda, at de har konkrete planer om at hæve skatten. En af de kommuner der planlægger at hæve skatten, er Mariagerfjord Kommune.
- Vi har jo faktisk kun en mulighed for at regulere på vores indtægter, og det er ved at hæve skatten en smule, siger borgmester Hans Christian Maarup til DR Nyheder.
- Her er det altså ikke nok at tale om nedskæringer, fortæller han.
- Vi skal passe på at, vi ikke kommer ind i en ond cirkel, hvor alt bliver trist og sort. Vi skal have et godt niveau, sådan at folk synes, det er dejligt at bo i Mariagerfjord Kommune. Og ved vi jo, at det koster nogen penge at have det godt, siger borgmesteren.
Kommunernes lommesmerter gør dog ikke indtryk på indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. Han truer med at straffe kommunerne, hvis de hæver skatterne uden at have aftalt det med ham:
- Jeg er helt sikker på, at kommunerne kender reglerne. De ved at der en pulje som ministeriet fordeler. De kan ikke gå derudover, og hvis de gør det, så får det konsekvenser. Det har vi aftalt, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.