Han møder i dag op i Folketingets Kommunaludvalg, sammen med Frederiksbergs borgmester Mads Lebech og Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.
På mødet vil de tre kommunale repræsentanter forsøge at overtale Kommunaludvalget til at bakke op om KL’s og kommunernes ønske om, at der skal gennemføres lovændringer, der gør det muligt at gennemføre forsøg med elektroniske stemmebokse.
En ny holdningsmåling blandt danskerne, gennemført for KL af Zapera, viser, at danskerne er helt trygge ved e-valg. 63 pct. angiver, at deres tillid til valgresultatet ikke vil blive påvirket af, at de skal stemme elektronisk. 14 pct. angiver, at deres tillid til valgresultatet vil blive styrket af, at de skal stemme elektronisk.
KL og kommunerne ønsker, at de første e-valg skal afholdes i de kommuner, der ønsker det, ved kommunalvalget i 2009.
- E-valg vil gøre valghandlingen mere smidig og moderne. Digitale valghandlinger er mere effektive og giver større sikkerhed. Et af skridtene til digitalisering af valghandlingen er elektroniske stemmebokse, siger Erik Fabrin.
- Jeg håber derfor, at udvalget bakker op om forsøgene og vil arbejde for den nødvendige lovhjemmel, siger Erik Fabrin.
- Ved det seneste ældrerådsvalg var der mulighed for at stemme digitalt, og her steg valgdeltagelsen med 10 pct. Stemmeprocenten ved valg til Folketinget og kommunalbestyrelserne er i forvejen meget høj i Danmark. Men for at fastholde og måske endda udbygge den høje valgdeltagelse er det nødvendigt, at også valghandlingen følger med tiden, siger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.