
Politiken har bedt de danske kommuner give bud på omkostningerne til de såkaldte vandplaner, og alt tyder på, at regningen for at sikre rent vand i åer, søer og fjorde vil blive et tocifret milliardbeløb. Regeringen har afsat 2,4 milliarder kroner til opgaven, skriver avisen.
- Det hænger slet ikke sammen, siger Torben Nøhr, formand for Kommunalteknisk Chefforening og miljødirektør i Vordingborg.
Torben Nøhr vurderer, at de danske kommuner kan komme til at bruge op mod 100 milliarder kroner. Alene i Vordingborg vil det koste en milliard bare at renovere, opgradere og klimasikre kloaknettet, så urenset spildevand ikke flyder ud i åer, søer og fjorde.
Afdelingschef i Miljøministeriet Søren Søndergaard Kjær erkender, at det beløb, staten har afsat, kan være for lavt.
Der er især to områder, hvor staten og kommunerne kan have regnet forskelligt. Det ene handler om, at kommunerne skal håndtere spildevand fra den såkaldte spredte bebyggelse i det åbne land. Det andet område er overløb af kloakker ved kraftig regn.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.