Med i samarbejdet er også Vejen og Billund Kommuner som observatører, da de også har områder, der leder vand ud i Lillebælt.
Torsdag den 6. maj mødtes formændene for de tekniske udvalg i de syv kommuner for første gang i den nye gruppe - den såkaldte vandoplandsstyregruppe (VOS). Søren Peschardt (S), formand for Natur- og Miljøudvalget i Vejle, blev valgt til formand for gruppen.
Baggrunden for den nye vandoplandsstyregruppe er regeringens beslutning om, at der skal rettes op på miljøet i kystvandene. I november sidste år indgik KL og Miljøministeriet en aftale om, at denne beslutning skal udmøntes ved gendannelse af vådområder i ådale, skriver Haderslev Kommune.
- Ligesom mange andre kystvande har Lillebælt det ikke særlig godt. Vi udleder for meget kvælstof, og det er en væsentlig årsag til, at miljøet i kystvandene skranter, siger Søren Peschardt.
Tæt samarbejde med landbruget
Etableringen af de nye vådområder skal gennemføres af kommunerne, men i tæt samarbejde med landmændene. Det bliver nødvendigt, at vådområderne etableres på jord, der ejes af landbruget - nemlig på lavtliggende arealer langs vandløbene. Derfor arbejder gruppen nu ihærdigt på at finde arealer, hvor der kan genoprettes vådområder, der kan begrænse kvælstofudledningen.
Derefter vil tage kontakt til de landmænd, der har jord med de rigtige betingelser. Det vil sige større, sammenhængende, lavtliggende arealer.
- Vådområder er netop én af de løsninger, som landbruget selv har peget på som middel til at begrænse kvælstoffet, så det giver mig tro på, at vi nok skal få et godt samarbejde op at stå.
De landmænd, der vælger at gå med i projekterne, får erstatning for jorden - enten i form af betaling eller ved at bytte arealer med kommunerne.
Vådområdernes effekt
- Det, vi nu skal i gang med, er at genskabe vådområder langs vandløbene. Tidligere stod ådalene under vand en stor del af vinteren, men mange af ådalene blev drænet, så man kunne drive landbrug på dem. Vi har i en lang årrække været klar over, at våde engarealer kan omsætte og neutralisere en betydelig del af det kvælstof, som i øjeblikket løber med vandløbsvandet ud til fjordene og videre ud i Lillebælt, hvor det er til stor skade for vandmiljøet.
Ved at genskabe de våde engarealer om vinteren får man denne kvælstofbegrænsende effekt. Teknikken er både enkel og velkendt: Vandløbene skal på en strækning restaureres tilbage til deres oprindelige snoede forløb, og bunden i vandløbene skal hæves. Det er alt, hvad der skal til for, at vandet igen hober sig op i ådalene, når der kommer meget vand om vinteren.
Når der er meget vand på engarealerne bliver kvælstoffets gødningsvirkning neutraliseret ved hjælp at mikroorganismer. Det har den positive effekt, at der ikke tilføres de samme mængder næring til for eksempel alger, som der gør nu, hvor kvælstoffets gødningsvirkning ikke bliver neutraliseret.
Det er væsentligt at forsøge at reducere mængden af alger ved kysterne, fordi algerne først på efteråret synker til bunds, hvor de fortæres af bakterier. Bakterierne bruger store mængder ilt for at kunne fortære algerne, hvilket jævnligt fører til iltsvind og fiskedød ved kysterne.
- Jeg er meget positiv efter vores første møde i gruppen. Der var fuld opbakning og enighed om processen og om, hvordan vi skal gribe det an. Vi vil sætte alle sejl til, for at vi kan nå målet. Mængden af kvælstof, der hvert år udledes fra Jylland til Lillebælt, skal reduceres med 125 tons i alt. De 125 tons er fordelt i mindre portioner på hver af fjordene med udløb i Lillebælt. På den måde er opgaven jævnt fordelt mellem de syv kommuner i gruppen, vores medarbejdere kan trække på hinandens erfaringer og jeg lægger især stor vægt på, at det ikke kun bliver landmændene i et begrænset område, der bliver berørt.
Tidligere erfaringer
Teknikken med at genskabe vådområder - som et middel til at begrænse kvælstofudledningen - er tidligere blevet brugt i forbindelse med Vandmiljøplan I, II og III. Som eksempler kan nævnes Slivsø i Haderslev Kommune, Mjels Sø i Sønderborg Kommune, Solkær Enge i Kolding Kommune og Omme Å i Vejle Kommune.
Erfaringerne herfra viser, at effekten af at genskabe vådområder er stor, og at det har betydet mindre udledning af kvælstof, uden at det belaster andre områder af miljøet. Men der udledes stadig for meget kvælstof til kystvandet - derfor er der behov for flere vådområder, så vandet ved kysterne bliver renere.
- Når de nye vådområder er etableret, får vi et renere Lillebælt. Men derudover vil vådområderne med tiden udvikle sig til rigtig fine naturområder. Det har Vandmiljøplan II-områderne tydeligt vist. Der bliver altså en hel del flere åndehuller for vores trængte natur, og der bliver nye steder, hvor vi kan gå ud og få naturoplevelser.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
