dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Kommuner har ikke miljøvurderet lavradioaktivt affald

Strålingsrisikoen fra otte såkaldte NORM-lagre er vurderet - men ikke den øvrige miljøpåvirkning
4. MAJ 2018 12.30

Otte lagre med såkaldt NORM-affald - der bl.a. kan rumme lavradioaktive stoffer - i seks kommuner er ikke blevet VVM-vurderet. Og den vurdering af virkning på miljøet skal nu sikres, lyder det i en meddelelse fra Miljøstyrelsen.

At der endnu ikke har været foretaget VVM-vurdering, er kommet for en dag, efter franske Total opkøbte Mærsk Oil og rettighederne til at hente olie i Nordsøen.

DR Nyheder afdækkede i november 2017, hvordan Mærsk Oil havde overtrådt sikkerhedsreglerne for opbevaring af 450 ton radioaktivt affald i Esbjerg.

Total spurgte selv Esbjerg Kommune, om der skulle miljøvurderes, og Esbjerg forhørte sig så hos styrelsen, skriver Ingeniøren. 

Miljøstyrelsen beskriver, hvordan NORM-affaldet stammer fra olie- og gasproduktion i Nordsøen og en række forskellige aktiviteter på land. NORM-affaldet indeholder naturligt forekommende radioaktivt materiale fra undergrunden og kan også indeholde olierester.

Sikerhed for borgere og myndigheder
NORM-affaldet fra Nordsøen bliver typisk bragt ind på land og opbevaret på midlertidige oplag, indtil der bliver fundet en varig løsning for lavradioaktivt affald i Danmark. Der findes tilsvarende oplag for det NORM-affald, der fremkommer fra aktiviteterne på land.

Formålet med en miljøvurdering er at undersøge, om det har væsentlige miljømæssige konsekvenser at have affaldet oplagret, og det skal give borgere og myndigheder i kommunerne en større sikkerhed for, at det lokale miljø ikke lider overlast.

Hvis et NORM-lager er planlagt til kun at vare i 10 år eller mindre, er det ifølge Miljøstyrelsen tilstrækkeligt med en såkaldt screening, som skal vise, om der er behov for at gennemføre en fuld VVM-undersøgelse. Over 10 års opbevaring betyder en fuld VVM-undersøgelse.

Alle de eksisterende oplag er godkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse, således at affaldet bliver håndteret og opbevaret på forsvarlig måde i forhold til strålingsfare.

Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør det en risiko for skadevirkninger på mennesker, hvis affaldet ikke indkapsles og opbevares forsvarligt.

Sundhedsstyrelsen har godkendt otte Norm-lagre i seks kommuner:

  • Esbjerg Kommune: Mærsk Oil (Total), Hess Danmark, Ineos.
  • Varde Kommune: Ørsted.
  • Vejle Kommune: Energinet.
  • Guldborgsund Kommune: Special Waste System.
  • Assens Kommune: Scan.
  • Københavns Kommune: Hofor.

 

NORM-affald står for 'normally occuring radioactive material'

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommuner-har-ikke-miljvurderet-lavradioaktivt-affald

GDPR