
Der bliver hvert år afsat 50 mio. kr. til områdefornyelse, og i år har 28 kommuner søgt om støtte for 114 mio. kr.
Som noget nyt er en del af den samlede udgiftsramme i 2006 afsat til forsøg, hvor kommuner udvikler nye samarbejdsformer med private parter om byfornyelsen.
Målet med forsøgene er, at der udvikles nye modeller for områdefornyelse, hvor de private tager mere ansvar og bidrager til større finansiering.
Socialministeriet har modtaget otte ansøgninger fra kommuner, der ønsker at gennemføre forsøg. Det er Hadsund, Nykøbing-Falster, Skive, Odense, Brøndby-Glostrup i fællesskab, Høje Taastrup, Odense og Ringsted.
Flere vil have fornyet storbyområder
Otte kommuner har søgt om støtte til områdefornyelse i såkaldte traditionelle byfornyelsesområder i større byer ? og det er en stigning ift. sidste år, hvor fire kommuner søgte i den kategori. De syv kommuner er København (to områder i Ydre Nørrebro), Frederiksberg (Svømmehalskvarteret), Skive (midtby), Morsø (Nykøbing midtby) Nykøbing-Falster (Nykøbing midtby) og Kalundborg (midtby).
12 kommuner har søgt om statsstøtte til fornyelse nedslidte byområder i mindre byer. Her er niveauet nogenlunde som det plejer at være ? også indenfor gamle byfornyelseslov var der størst interesse for denne kategori.
Nyere boligområder med store sociale problemer er en tredje kategori. Her har tre kommuner søgt: Albertslund, Hundested og Odense.
Endelig har fem kommuner søgt om støtte til projekter i kategorien ældre erhvervs- og havneområder: Brøndby/Glostrup, Høje Taastrup, Møn, Odense og Ringsted.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.