Af Cand. Scient Torben Sønnichsen
Et normalår på 80.000 rotteanmeldelser er nu overgået med 218%. Befolkningen lider under rotter og antallet viser kun toppen af isbjerget. Kloakforsyningerne indberetter stort set aldrig rotter påtrods af, at kloakmedarbejdere ser rotter stort set dagligt.
Og mange restauranter indberetter ikke af frygt for en hård
myndighedsbehandling.
Rotter i kommunale bygninger
Rotter i kommunale bygninger indberettes i meget begrænset omfang og kun såfremt en rotte ses i en børnehave. Sygehusenes rotteproblemer indberettes heller ikke, da regionernes rottebekæmpelse ligger uden for den kommunale.
Landbrugets rotteproblemer indberettes meget sjældent. Og Regeringens salmonellaplan har vist sig utilstrækkelig på indsatsområdet mod rotter. Statsskovene udlægger mad til vildtet og det nyder rotterne godt af.
Der er endnu ingen biologer der har beregnet tilgang og afgang i rottebestanden.
To rotter bliver til 862
Selv om man dræber 500 rotter ved et sygehus vil blot to rotter automatisk blive til 862 rotter på et år. Der skal derfor dræbes flere tusinde rotter om året for at bestanden holdes i ave.
Kloakforsyningerne har medvirket til udbredelsen af kloakrotter, og bekæmpelsesindsatsen mod kloakrotter er meget mangelfuld.
Det enest lyspunkt er, at man fremover med fordel kan indrette særlige fokusområder som f.eks et sygehus og afskærmeindvandring af kloakrotter og derefter opnå en stort set rottefri status, fordi indsatsen på fokusområdet målrettes. Dette sker ved anvendelse af rottespærrer, der er en passiv indstas i kloakken, der har den gavnlige og forebyggende virkning, at rotter ikke kan komme fra kommunens kloakledninger ind under bygningerne. Alene denne indsats bevirker en 90 % reduktion i rottetilgangen og derefter er det rimeligt nemt at bekæmpe de sidste 10%.
Rotter koster samfundet 1,2 milliarder
Rotter koster samfundet 1,2 mia kr årligt og rotternes nedbrydning af kloakkerne nedbringer kloakkernes levetid betydeligt.
Miljøstyrelsen oplyste i 2000, at halvdelen af Københavns Kommunes kloakrenoveringsprojekt kunne tilskrives rotteangreb af kommunens kloakledningsnet.
Indstatsen mod rotter er nu steget fra 50 mio kr i mange år til 80 mio kr. Spørgsmålet er nu om ikke 200 mio kr er nødvendigt for at knække kurven.
Anvendes rottespærrer, er man i stand til at begrænse udgifterne ved rottebekæmpelse og udgifter til rotteødelæggelser af kloakkerne. Man kan ikke give de private lodsejere skyldes for rotternes hærgen,
fordi indvandringen af rotter til de private lodsejere sker fra de kommunale kloakker.
Statens rottebekæmpere udsteder med årsrapporten en bandbulle til alle, der ejer en kloakledning om at de bare kan renovere deres stik.
Statenudsteder således en regning på langt over 1 mia. kr. uden at have vished for at denne henstilling vil bevirke et fald i antal af rotteangreb.
Staten kan jo passende starte med at bede KL og de 98 kommuner om, at de renoverer alle deres kloakstikledninger, så ville vi (vel) få løst
rotteproblemerne i de offentligt ejede bygninger.
Læs her statistik om rottebekæmpelse i kommunerne:
http://dknyt.dk/Billedarkiv/Konsulentmeddelelse_nr_30.pdf
En rotte spillede en hovedrolle for et spillested under den netop afholdte jazzfestival:
http://ibyen.dk/natteliv/article751680.ece
Torben Sønnincsen er ansat hos BioLiving Miljøkonsulenter, Bagsværd
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
