Kommuner borer dybere og pumper langsommere for at klare EU-krav
De fleste af de ni kommuner er i gang med en eller anden form for løsning på for høje forekomster af pestider i drikkevandet.
Foto: Miriam Dalsgaard, Ritzau Scanpix

Efter fejl i Miljøstyrelsen:
Kommuner borer dybere og pumper langsommere for at klare EU-krav

Se, hvordan de ni kommuner, som stolede på Miljøstyrelsen, får pesticid-forekomsterne i drikkevandet nedad.
13. NOV 2020 6.00

Siden 2013 har kommunerne givet vandværker dispensationer til at overskride grænseværdier for pesticider - i strid med EU's drikkevandsdirektiv.

For øjeblikket drejer det sig om ni kommuner og samlet 12 vandværker, der dispenserer for de pågældende stoffer, og som nu skal finde fremadrettede løsninger, så forbrugerne kan få drikkevand, der holder sig under grænseværdierne.

Det er vel og mærke Miljøstyrelsen, der ikke har sørget for at implementere regler fra EU-retten i dansk lovgivning. EU-Kommissionen har forgæves forsøgt at få Miljøstyrelsen til at rette ind - men nu er det sket

Fra Aalborg, der har tre værker med fejlagtige dispensationer, oplyser teamleder Lise Højmose Kristensen, at der er initiativer i gang, men at problemerne "ikke vil være løst i overmorgen".

Ved Vejgaard Vandværk er der gang i prøveboringer for at skaffe vand, der kan godkendes. Ved Restrup-Nørholm Enges Vandværk skal der suppleres med vand fra Aalborg Forsyning, men der er en udfordring med trykforholdet, da værket ligger højt. Begge vandværker er forurenet med svampegiften DMS - N-N-dimethylsulfamid.

Ved Kølby Vandværk skal der et helt nyt vandværk til i samarbejde med et naboværk, hvilket kræver en del nye rørledninger, så det er et større projekt. Her er problemet for meget nitrat.

Fra Sorø oplyser miljøsagsbehandler Christian Holt, at Munke Bjergby Vandværk kun udnyttede dispensationen, der nu er kendt ulovlig, i seks måneder. Her var to boringer forurenet med DMS, men med to pumper med såkaldt VLT-styring kan værket nu indvinde med lavest mulig hastighed. Dermed sker også nedsivning af pesticider omkring boringen med lavere hastighed, og det har foreløbig løst problemet.

Fra Tønder oplyser fagchef Christa Jørgensen, at Frifelt Vandværk skal have en ny, dyb boring, der når 200 meter ned i et grundvandsmagasin, der ikke er forurenet. Senest om et halvt år er boringen klar. De nuværende tre boringer går cirka 50 meter ned og er alle forurenede med DMS over grænseværdien.

Fra Kalundborg oplyser Plan, Byg og Miljøchef Christian Sabber, at Hjorthøj Vandværk afdeling Trøjeløkke ser på mulige løsninger, blandt andet sammen med Kalundborg Forsyning. Også her er der tale om DMS.

Fra Silkeborg oplyser geolog Anni Lassen, at Teglgårdsparkens Vandværk, der har en dispensation frem til december 2022, nu er i dialog med Fårvang Vandværk og ser ud til at kunne overtages per januar 2020 i i stedet for. Her er det også DMS, der er det kritiske pesticid.

Fra Struer oplyser direktør Jakob Bisgaard, at kommunen ikke helt er på plads med en løsning endnu. 

Fra Egedal oplyser centerchef Ingela Karlsson blot, at kommunen lige nu afventer Miljøstyrelsens udmelding til kommunerne. Her er der tale om to værker - Ledøje og Nybølle - med for store forekomster af dels DMS dels methaldehyd.

Fra Fredensborg gælder den dispensation, der er tale om her, et vandværk ved Krogerup Avlsgård, hvor grænseværdien for fluorid er - lidt - overskredet i de bare 3.000 kubikmeter årligt. Dispensationen udløber den 5. februar 2021, og herfra lyder det, at der arbejdes på at skafe en anden vandforsyning.

Fra Varde oplyser centerleder Klaus Bertram Fries, at kommunen er i dialog med Tistrup Vandværk omkring spørgsmålet vedrørende DMS. Vandværket arbejder fortsat med et finde en løsning, der kunne være at ændre på pumpestrategien for de forskellige boringer og derved trække mindre fra den ene boring, som der er problemer med. Her er der tale om den største årlige vandmængde blandt de 12 værker - 228.000 kubikmeter.

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev