
SØNDERBORG / HADERSLEV: For en måneds tid siden havde to borgere på Fiskevænget i Sønderborg besøg af en kvinde, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen i Sønderborg Kommune, men ikke var det. Nu forlyder det, at falske hjemmehjælpere er på spil i Haderslev.
De falske hjemmehjælpere i Haderslev ringer først borgerne op og fortæller, at de lige ville ringe inden de kommer for at gøre rent, så de trygt kan lukke dem ind. De ringer typisk til ældre med nøglebokse, som de rigtige hjemmehjælpere har deres egen nøgle til.
- Mit råd til de ældre borgere med nøglebokse er, at de ikke skal låse døren op for en ukendt person, der påstår, at han eller hun er fra hjemmeplejen, uanset om vedkommende har ringet på forhånd. De rigtige hjemmehjælpere kan låse sig ind med deres nøgle til nøgleboksen, siger Bente Larsen, der er leder af Hjemmeplejen i Sønderborg Kommune.
Bente Larsen er ærgerlig over de falske hjemmehjælpere, der skaber utryghed blandt de ældre borgere, der modtager hjemmehjælp. Hendes råd til utrygge borgere er, at de altid kan bede om at se hjemmehjælperens ID - kort.
Her skal navnet på medarbejderen stå, og det skal fremgå, at medarbejderen er ansat i Hjemmeplejen i Sønderborg Kommune. Men også ID-kort kan forfalskes, så derfor advarer Bente Larsen generelt imod at lukke ukendte ind, når de ringer på og vil ind under påskud af, at ville noget, der ikke er aftalt på forhånd.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.