VARDE: Fra august kan skoler og institutioner en gang om året booke en skolebus til en lærerig tur ud i naturen, på museum eller til andre kulturelle tilbud. Den kreative planlægning af skolekørslen giver årligt 305 ture til skoleklasser og 45 ture til daginstitutioner.
Ideen med skole-turist-bussen opstod i forbindelse med en omorganisering af skolekørslen. Syv skoler får fra august råderet over egen skolebus, og da kørslen blev udbudt, var det et krav, at to af busserne også kunne bruges til turistkørsel med børnene, oplyser kommunen.
- Vi vil bruge bussen i ledige timer, og i stedet for at sende en stor bus af sted for at køre seks elever hjem fra skole, bestiller vi en taxa og bruger bussen til turistkørsel. Det betyder, at vi kan tilbyde en årlig tur til alle skoleklasser og institutioner langt under, hvad det ellers ville koste, siger konsulent Heidi Østergaard.
Varm anbefaling
Hvor udflugten skal gå hen, er op til de enkelte skoler og institutioner, men der er lagt op til at udflugtspakker kan blive udbudt i samarbejde Varde Museum, NaturKulturVarde og Musikskolen.
Børne - og undervisningsudvalget har netop sendt sagen videre til byrådet med en varm anbefaling.
- Det er en fremragende idé, og det er noget, mange har sukket efter længe. Vi har spændende natur og en masse kulturtilbud, men problemet har altid været at finansiere en turistbus, sådan at man kunne komme af sted. Nu kan vi tilbyde bussen, og det giver helt sikkert et kæmpeløft, siger udvalgsformand Karl Haahr (K).
Skoler og institutioner vil, når systemet er testet, selv få mulighed for booke ture på to en halv, fire eller syv timer.
tsp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.