JAMMERBUGT: En ordstrid om beslutningsprocessen i forbindelse med en vindmøllepark ender mandag i en retssag, hvor Jammerbugt Kommune vil have en af sine egne borgere dømt til at betale erstatning for ærekrænkende opslag i en Facebookgruppe. Den indstævnede er administrator for gruppen, men har ikke selv skrevet nogen af de omstridte opslag.
Han kalder det "fint, at vi får mulighed for at få sandheden frem", mens borgmester Mogens Gade (V) på kommunens vegne mener, at der trænges til en afklaring af, "hvad man som politiker men (...) også især som ansat i kommunens planafdeling skal stå model til". Hermed menes ifølge Nordjyske ordvalg som, "der bliver ligefrem manipuleret med information", "at kommunen helt aktivt og åbenlyst overtræder forvaltningslovgivningen", "en bestikkelsessag", "manipulere med konklusionen fra støjmålinger" og flere endnu.
Jammerbugt Kommune "finder det principielt og nødvendigt at beskytte både medarbejdere og folkevalgte, således at de kan passe deres arbejde", lyder kommunens begrundelse for retssagen. De vindmøller der er årsag til striden er endnu ikke rejst. De er indbragt for Planklagenævnet, hvor der forventes en afgørelse inden sommer.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.