
Af konsulent Bjarne Tveskov
En hurtig rundtur på en række tilfældige danske kommuners websites anno 2011 indikerer at det faktisk står ret godt til; Mange af de besøgte sites er velfungerende, brugervenlige og flere af dem har ganske attraktive designs. Men de er også meget forskellige; Se f.eks de tre finalister i 'Bedste Online Kommune' konkurrencen; Gentofte, Vejle og Morsø.
Man kan spørge, om det er OK, at offentlige sites i vores lillebitte land varierer så meget fra sted til sted? Selvsagt er det ikke smart, hvis man som borger og bruger skal starte forfra med et nyt interface til de lokale instanser, blot fordi man er flyttet fem kilometer hen over en kommunegrænse. Men måske er det en uundgåelig del af det kommunale selvstyre, at hver kommune helt frit kan vælge hvordan websitet ser ud, og i den fysiske verden er der jo også forskellige indretninger af rådhus, borgerservice osv.
Alternativet kan give kuldegysninger
Udførelsen svinger en del (der er lang vej fra Guldborgsund.dk til Tønder.dk på mere end én måde) men overordnet står det som nævnt ikke så dårligt til. En tiårs periode med læring, udveksling af best practices bl.a. via den årlige 'Bedst på nettet'- kåring har gjort sit til, at siderne er blevet bedre og bedre. De mange sammenlægninger i forbindelse med kommunalreformen har sikkert også bidraget til, at der er blevet opdateret og bygget om i stor stil, både når det gælder design og struktur.
Der er næppe tvivl om at det har kostet masser af tid og penge at nå så langt. Mange webredaktør-udvalgsmøder, designforslag, redesigns, seminarer og honorarer til eksterne konsulenter og bureauer. I den forbindelse har der nok også været et vist element af digital egnsudviklingsstøtte, forstået på den måde at mange lokale webbureauer rundt i landet har haft nogle fornuftige opgaver med at levere CMS-løsninger, design og informationsarkitektur osv.
Intet ondt i det, og man kan omvendt let få lidt kuldegysninger ved at forestille sig alternativet; et centralt styret NemCMS bygget på basis af store ringbind fulde af kravspecifikationer og årelange udbudsrunder og så videre. Så kan der næsten kun gå design-by-commitee og one-size-fits-all polemik i den.
Fælles søgeoptimering?
Det er nok ikke helt urealistisk at man med tiden vil se de 'dybe' funktionaliteter flytte helt eller delvis over til centralt styrede services som Borger.dk, e-Boks baseret på NemID login, mens kommunale sites så vil blive lidt mere 'bløde' og service/oplevelsesorienterede.
Og i en ideel verden kørte alle kommunale sites sikkert på en fælles teknologisk platform som så kunne tweakes og versioneres lokalt. Men i det mindste burde visse generelle aspekter nok håndteres fra central hånd. Et par eksempler:
Mange mennesker finder idag deres information på nettet direkte via en søgemaskine, dvs. de møder aldrig den forkromede forside på kommunens site, men lander (forhåbentlig) direkte på en relevant underside. Måske burde alle offentlige sider søgemaskineoptimeres efter nogle overordnede principper, så man f.eks altid kan skrive et relevant søgeord + kommunens navn og få leveret den mest relevante side. Måske en umulig opgave så længe hver kommune har egen leverandør osv.
Mobilt internet
Indsamling, ranking og strukturering af idéer og inputs fra borgerne er i bund og grund en ret banal funktionalitet, i hvert fald fra et teknisk synspunkt. Hvordan man så omsætter disse inputs til konkrete forbedringer til gavn for borgerne i dagligdagen er en helt anden (og vigtig) snak, som dog ikke skal tages her. Men lokale tiltag som Idemarken.dk, Ideoffensiv.dk og Sammenomaarhus.dk rummer funktioner som principielt burde være tilgængelige for borgere i alle kommuner. Var det ikke en funktion man kunne bygge ordentlig én gang, i stedet for at lade eksterne konsulenter gøre det om og om igen?
Desuden er der så hele det tricky spørgsmål om kommuners ageren i forhold til sociale medier som Facebook, Twitter og lignende. Igen kan man på den ene side frygte et langsomtarbejdende Facebook-udvalg, der skal tænke et års tid over om Facebook nu er kommet for at blive, og hvad det offentlig kan/skal gøre. På den anden side kan det hurtigt blive lidt diffust og kaotisk, hvis hver kommune i landet har sin helt egen tilgang til sociale medier.
Alt tyder på at den næste store, brede teknologiske bølge hedder mobilt internet. Og her er det at jeg for alvor bliver lidt bekymret. Starter kommunerne der hvor de var, da de byggede første generation af websites i de sene halvfemsere? Går de hver især ud til det lokale bureau eller udviklingshus og får flikket de første apps sammen?
Styring versus autonomi
Det kan næsten kun gå galt a la 'Hjørring Kommunes turist- og oplevelses-app virker desværre kun på iPhone, fordi den lokale App-snedker ikke lige var helt fremme i skoene, når det gjaldt Android 3.2. og naturguiden for Rold Skov kører pt. kun på Android, fordi ham, der skulle opdatere den gamle version er blevet fyret'. You get the picture. Hvad med lokationsbaserede services og deling af åbne kortdata osv.?
Der er selvsagt mange lag og kompleksiteter i ovenstående problemstillinger. Basalt set stiller det nogle spørgsmål i forhold til central styring versus decentral autonomi. Måske er der ligefrem store penge i at tage de bedste og smarteste valg, men som antydet er dette på ingen måde enkelt at gøre i praksis.
Jeg vil på ingen måde påstå at have overblik over, hvad kommunerne gør eller bør gøre på disse områder. Spørgsmålet er, om der er nogen, der har det? Og det er da heller ikke tilfældigt, at der er så mange spørgsmålstegn i dette indlæg, men som almindelig undrende borger og (endnu) glad skatteyder håber jeg blot, at der sidder nogen derinde eller derude med svarene.
selvstændig konsulent med speciale i konceptudvikling, interfaces og software til børn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.