VARDE: Kommunale annoncer om nye lokalplaner, kommuneplan, miljøsager og andre afgørelser på plan- og miljøområdet flytter fra dagblade og ugeaviser til den kommunale hjemmeside, oplyser kommunen.
Folketinget har fra årsskiftet forenklet reglerne for kommunernes annoncering, og Varde Kommune benytter nu muligheden for at satse på digitale annoncer. Dermed vil man ikke alene spare annoncekroner, men også sagsbehandlingstid:
- Høringsperioden begynder først, når annoncen er trykt i ugeavisen, og det er jo ikke altid, det passer med annoncedeadline. Nu kan vi kan lægge afgørelser ud på hjemmesiden, lige så snart vi har behandlet en sag, og det kan give hurtigere sagsbehandling, siger formand for Udvalget for Plan og Teknik Preben Olesen (V).
Og for langt de fleste vil den nye annonceform være velkendt, mener udvalgsformanden:
- Vi skal selvfølgelig passe på ikke at tabe en svag gruppe borgere. Der er jo nogle, som ikke har en computer, men mange ældre er allerede godt i gang ved computeren, og kommende ældre er helt fortrolige med det. Vi må jo erkende, at det er den vej, udviklingen går, siger Preben Olesen.
I en overgangsperiode kan man læse i den kommunale annonce i ugeaviserne, hvilke aktuelle sager der er offentliggjort på hjemmesiden. Det er også muligt via hjemmesiden at oprette abonnement, sådan at man automatisk får besked, når der bliver lagt nyheder på siden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.