
MORSØ: Regeringen, KL og Danske Regioner har udpeget tre nye ambassadører for offentlig ledelse. En af de tre er Rikke Würtz, som til dagligt er kommunaldirektør i Morsø Kommune. De to andre ambassadører er Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen, og Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.
Ledelsesambassadørerne skal være med til at styrke og inspirere debatten om offentlig ledelse med egne erfaringer og perspektiver fra deres ledelseshverdag i hver sin del af den offentlige sektor. Sådan lyder det fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som nu præsenterer de tre ambassadører.
Derudover skal de bidrage til samtalen om, hvordan vi styrker samarbejdet og fællesskabet på tværs af den offentlige sektor, bl.a. ved at sætte spot på de muligheder og barrierer, der ligger i et tværgående ledelsessamarbejde.
Rikke Würtz har været kommunaldirektør i Morsø Kommune siden 2016. Hun har tidligere været vicekommunaldirektør i kommunen samt været chef for Social og Sundhed og Trivsel og Sundhed. Før det var hun adm. direktør på Københavns Privathospital. Hun er uddannet i strategi og ledelse fra Aarhus Universitet.
Rikke Würtz, Susanne Lauth og Merete Agergaard tiltræder som ledelsesambassadører 1. september 2023. Ambassadørskabet løber til og med 31. august 2025.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.