Fredag sprang en kommunal bombe, da Bornholms Winni Grosbøll (S) meldte sin afgang med udgangen af december for at blive direktør for Friluftsrådet.
Og når nu vi ikke beskæftiger os med det amerikanske valg, viser et vue over DK Nyts mest læste-liste ellers, at corona stadig er det altdominerende emne. De altoverskyggende begivenheder er beslutningen om aflivning af alle mink og nedlukningen af Nordjylland. I den modsatte ende af landet besluttede Folkemødet at byde virusset trods og gennemføre i 2021, man ved bare ikke helt hvordan endnu. Men viljen er der.
På valgnatten slap en nyhed om syv års negligering af et dispensations-stop på danske vandværker dog ud i nyhedsstrømmen og skabte travlhed i flere kommuner.
#MeToo har også stadig fat i Danmark. KL har oprettet hotline for kommunalpolitikere, der ønsker råd og vejledning i sager om krænkelser, og Mortens Østergaards sygemelding er blevet til en ansøgning om orlov, efter at han trak sig som leder for De Radikale
Det vrimler fortsat nærmest dagligt med udpegninger af spids- og andre kandidater - se vores tema KV21, hvor afhoppere fra det ene parti pludselig optræder som spidser for et nyt parti, og hvor veteraner stopper efter lang og tro kommunal tjeneste. Og så er der lige dem, der ombestemmer sig. Og dem, der bliver bedt om slet ikke at stille op.
Vi er også dykket ned i de høringssvar, der er kommet fra kommuner og organisationer op til affaldsbekendtgørelsen. Problematisk, urealistisk og umuligt er nogle af de ord, der går igen.
Kommuner på stribe: Umuligt at blive klar til ny affaldsindsamling
Juridisk notat: Detaljerede krav om affaldssortering er uden hjemmel i loven
En højesteretsafgørelse fra ugens løb er også værd at notere sig: Gentofte taber strid om dødsboskat til staten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.