Økonomiforhandlingerne mellem Finansministeriet og KL er så småt ved at komme i gang. På menuen står bl.a. de 500 mio. kr., som kommunerne har fået til at ansætte 1.500 pædagoger eller medhjælpere.
BUPL har krævet, at pengene bruges til minimumsnormeringer. Men det vil KL under ingen omstændigheder være med til, skriver BUPL i en artikel på forbundets hjemmeside.
- Som kommune må vi have det synspunkt, at vi er langt bedre til at bruge de penge korrekt frem for, at de skal bruges til at ramme et eller andet centralt bestemt tal for forholdet mellem børn og pædagoger, siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg og medlem af KL's børne- og kulturudvalg. Han mener, at kommunerne har forskellige behov, og derfor selv bør forvalte midlerne.
Men BUPL's formand holder benhårdt fast i, at pengene bør gå til minimumsnormeringer.
- Den halve milliard kroner er en håndsrækning til kommunerne, der trods store overskud på årsregnskaberne, erklærer, at de har svært ved at få pengene til at slå til. Derfor er det ærlig talt med nogen undren, jeg ser, at kommunerne tilsyneladende helst vil være pengene foruden.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.