
RANDERS: Med sin modstand mod minimumsnormeringer svigter KL-formand Jan Trøjborg igen sin rolle som talerør for de danske kommuner. Trøjborg farer igen frem som en damptromle i en glasbutik.
Sådan lyder det fra udvalgsformand og gruppeformand for SF i Randers, Kasper Fuhr Christensen, der er ude i et skarpt ordvalg:
- Når Trøjborg slår ud efter regeringens forslag om minimumsnormeringer, så repræsenterer han ikke de danske kommuner. At kommunerne samlet skulle være imod en ordning, der sikrer, at børnehaver og vuggestuer har ressourcer nok til at tage sig godt af alle børn, tror jeg ikke på.
Tænk dig om
- Som formand for de danske kommuner skulle Trøjborg i stedet have taget godt imod forslaget om minimumsnormeringer. Han burde have sagt: 'Super. Lad os sammen finde en løsning, der sikrer det bedste for børnene.' Men i stedet kører han bare videre med sit soloshow.
- De danske kommuner fortjener en KL-formand, der ikke bare drøner af sted med sit eget freakshow. Jeg savner, at KL-formanden tager sin opgave som talerør for de danske kommuner alvorligt. Trøjborgs forslag om at afskaffe efterlønnen og at indføre brugerbetaling på hjemmehjælp er sager, der viser, at Horsens-borgmesteren har svært ved at holde styr på kasketterne.
- Derfor bliver jeg nødt til at sige én ting til Trøjborg: Tænk dig om, før du plaprer løs. Hvis du har lyst til at køre dit eget show, så skylder du de danske kommuner at give KL-cappen videre til en, der forstår at bruge den.
ka
Byrådsmedlem og gruppeformand i Randers, Kasper Fuhr Christensen (SF)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.