dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kolding Havn og Lillebælt.
Finn Byrum, Ritzau Scanpix

Kolding laver stenbank for Lillebælt

Et nyt stenrev skal være med til at skabe et mere alsidigt dyreliv under vand i Lillebælt, og borgere og erhvervsliv skal hjælpe med at indsamle stenene.
9. JUL 2019 7.48

KOLDING: Som en del af Naturpark Lillebælt skal forholdene for dyr både over og under vand forbedres. Derfor søger Kolding Kommune en bankbestyrer, som skal stå for at indsamle en kæmpe bunke sten, der skal læsses ud i Lillebælt. De skal danne et optimalt hjem og ynglested for fiskeyngel i Lillebælt, når det nye rev efterhånden bliver dækket med alger.

I løbet af de næste 18-24 måneder inviterer Kolding kommunens borgere og virksomheder til at deltage i naturforbedringen ved at donere sten til revet. Kolding Stenbank bliver fysisk placeret på den yderste del af molen i havnen. På den måde kan de indsamlede sten nemt læsses på et skib, når tid er, og det bliver visuelt tydeligt, at bunken vokser. 

'Folkelig fortælling'
Den nye bankbestyrer skal blandt andet være med til at sprede kendskabet til banken og opsøge fx erhvervspartnere som landmænd eller entreprenører, som gennem deres erhverv kan indsamle mange sten. Det fremgår af jobopslaget.

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner, og de har også søgt midler hos EU til projekterne under vand. Men ifølge formanden for stenbanken, Eea Haldan Vestergaard (V), byrådsmedlem og Kolding kommunes repræsentant i Naturpark Lillebælt, er det nødvendigt at fortælle en historie med indsamlingen. Derfor foregår den fremover på land i Kolding.

- Men når stenene først at lagt ude i vandet, så kan de ikke mere ses med det blotte øje. Vi havde et ønske om at skabe en folkelig fortælling, hvor den enkelte borger også kunne være med til at bidrage og på den måde få et ejerskab til naturparken, siger Eea Haldan Vestergaard til JydskeVestkysten.

Det ligger endnu ikke fast, om stenene skal læsses ud ét eller flere steder i Lillebælt. Stenbanken er politisk koblet til Kolding Kommunes plan-, bolig- og miljøudvalg i regi af kommunens aktiviteter i Naturpark Lillebælt. 

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kolding-laver-stenbank-for-lillebaelt

GDPR