KOLDING: Byrådet i Kolding har besluttet at sige ja til at overtage den selvejende institution 'Børnehaven Sønderled' i Bramdrup, som kommunen har fået tilbudt 'kvit og frit'.
De eneste betingelser, der følger med tilbudet er, at der fortsat skal drives daginstitution i lokaliteterne, som der er blevet de sidste 40 år, og at det ansatte personale tilbydes fortsat ansættelse på samme vilkår i den ny kommunale institution.
Bestyrelsen for den selvejende institution begrunder tilbudet med, at der i de senere år er oparbejdet så tæt et samarbejde med kommunen, at der i praksis ikke er den store forskel på kommunal og selvejende drift. I forbindelse med overdragelsen overtager Kolding Kommune bygninger og grund samt inventar, der i dag ejes af den selvejende institution.
I 'handelsaftalen' mellem kommunen og Sønderled er der også taget højde for, at udviklingen på sigt måske ikke gør det formålstjenligt at drive daginstitution i bygningerne længere ud i fremtiden. Derfor er det aftalt, at et eventuelt overskud som følge af salg af ejendommen i givetfald overføres til en fond til fremme af faciliteter for børn i Kolding Kommune.
mou
Foto: Børnehaven Sønderled
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.