KØGE: Med Enhedslistens to medlemmer som undtagelse har de øvrige 25 i Køge Byråd med Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Liberal Alliance indgået budgetforlig for 2017 med afsæt i en 'særdeles fornuftig økonomi' og derfor med rum til en række serviceforeberinger og anlægsopgaver.
Budgetpartierne hæfter sig ved at Køge står foran at 'udvikle sig til et regionalt kraftcenter' med bedre motorveje, hurtigere tog, ny station i Køge Nord og nye muligheder, således at 'området vil ændre karakter erhvervsmæssigt, infrastrukturelt og geografisk'.
For at ride med på bølgen afsættes der 70 mio. kr. over 2017 og overslagsårene til en bred palette af serviceforbedringer i form af blandt andet flere penge til busser, fastfrysning af byggesagsgebyrer, flere plejeboliger, bedre ældremad, flere daghjemspladser til demente og flere penge til det specialiserede socialområde. Budgettet er tilpasset så serviceniveauet kan opretholdes også på områder hvor den demografiske udvikling vil øge behovet.
På anlægssiden er der blandt andet 45 mio. kr. til en tredje hal ved Køge Hallerne, 30 mio kr. til renovering af Køge Stadion og 16 mio. kr. til nye cykelstier, alt fordelt over den fireårige budgetperiode.
Budgettet skal vedtages endeligt den 11. oktober og frem til da overvejes det løbende om budgettet skal basere sig på selvbudgettering eller statsgaranti.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












